Hundefoder

Eukanuba hundefoder

Om Eukanuba
Når der er noget, man holder af, holder man af det helt ned til den mindste detalje – fra den charmerende enfoldighed og de små korte ben til den herlige gøen. Det er sådan, nogle af os har det med labradoren, schæferhunden og cockerspanielen – betingelsesløs kærlighed. Eukanubas medarbejdere elsker hunde - og alle detaljerne. Det er vores forståelse for de fine nuancer, der gør os i stand til at lave specialiseret hundefoder af så høj kvalitet.

Eukanuba har altid stået for produktion af hundefoderprodukter i den fineste kvalitet. Den rette kost bringer det bedste frem i din hund. Da Eukanuba-luksushundefoder blev lanceret i 1969, var der ingen, der nogensinde havde hørt om kylling i tørfoder til hunde. Men det er denne type innovation og indsigt, der kræves, hvis man vil fremstille sund og nærende kost til menneskets bedste ven.

Historien om Eukanuba
Da Eukanuba-luksushundefoder blev lanceret i 1969, var der ingen, der nogensinde havde hørt om kylling i tørfoder til hunde. Eukanubas nichesalg steg kun langsomt i begyndelsen, og der var ikke ret mange, der overhovedet havde hørt om det nye produkt. Og af dem, der havde, var der ikke mange, der vidste, hvad de skulle mene om Eukanuba, som blev fremstillet ved hjælp af samme udstyr som minkfoder.

Kylling?
Kylling i tørfoder til hunde? Det var et helt nyt koncept. Men gæt, hvad der så skete. Eukanubas proteinindhold på 25 % og fedtprocent på 16 gav baghjul til konkurrenternes typiske niveau på hhv. 11 % og 7.

Udgifterne til råvarer (som f.eks. kylling) gjorde dengang Eukanuba væsentligt dyrere end konkurrenternes produkter. Faktisk var Eukanuba tre gange så dyrt som et populært alternativ. Mange troede, at den høje pris på Eukanuba ville forhindre Iams i at afsætte produktet.

Opdrættere og kenneler opdager Eukanuba
Clay Mathile, der dengang ledede Research and Development (forskning og udvikling) og Sales and Marketing (salg og marketing), troede på en gylden fremtid for dyrefoder af høj kvalitet. Han begyndte at præsentere Eukanuba for dyrehandlere, opdrættere og kommercielle kenneler. I begyndelsen kunne Eukanuba kun fås i én størrelse, nemlig "et kilo i en lilla og grøn mælkekarton", men så lancerede firmaet en 22-kilo-sæk, som ved engros-køb kostede 15 dollars.

Jungletrommerne
I Dayton, Ohio, var en dyrehandler så imponeret over Eukanuba, at han sendte smagsprøver til professionelle opdrættere i Kansas. Opdrætterne i Kansas var lige så imponerede – særligt over den gode smag og den gavnlige indflydelse, foderet havde på hundenes afføring – så de var de første til at bestille Eukanuba i tons ad gangen.

Snart opfordrede de opdrættere, der var fast besluttede på at holde deres hvalpe i topform, indtrængende deres lokale dyrehandlere om at føre produktet. Først var mange dyrehandlere i tvivl om, hvor de kunne få fat i det nye produkt. Men i 1973 begyndte Eukanuba-bestillinger uventet at indfinde sig fra detailhandlere over hele USA.

Enhver krise rummer nye muligheder
Som reaktion på økonomisk pres indførte præsident Richard Nixon national prisregulering i slutningen af 1973. Desværre blev visse landbrugsvarer fritaget, så prisen på kød og benmel tredobledes. Derfor blev det næsten umuligt at opretholde en fortjeneste på Eukanuba på grund af ingrediensernes høje kvalitet.
Eukanuba besluttede at løbe risikoen, bibeholde den høje kvalitet og give afkald på fortjenesten for en tid, idet man håbede, at priserne snart ville finde et mere normalt leje. På et tidspunkt kostede det 50 cent mere at producere en sæk Eukanuba, end den samme sæk indbragte ved engros-salg.

"Underligt nok var det det bedste, der kunne ske, selv om det sørme ikke virkede sådan dengang", erindrer Paul Iams. "Vore konkurrenter snød og brugte majsmel. I 1974 fodrede halvdelen af opdrætterne ved hundeudstillinger deres hunde ud af Eukanuba-sække. Vi begyndte at modtage bestillinger fra hele USA. Folk vidste, at vi stod for kvalitet".